Solen skinnede - lørdag d. 18. aug.

MC-veteranløbet ved Kibæk Mølle blev i år afviklet i et strålende solskinsvejr, men med en passende temperatur for deltagerne.

I alt deltog der ca. 60 motorcykler heraf de 10 med sidevogn. Humøret var højt og gensynsglæden var stor, da deltagerne om formiddagen mødte op ved Møllen til smurte rundstykker og kaffe m.v. Derefter sendte Erik Madsen med velvalgte og meget indsigtsfulde bemærkninger deltgerne ud på ruterne. Som sædvanligt blev der kørt 2 ruter ud i fædrelandet, hvor der ved  posterne var opgaver af forskellig art.  Løbet var tilrettelagt således, at man rundede Møllen ved frokosttid, hvor en lille madpakke blev udleveret. 

Under middaqgen ved 16-tiden blev der udleveret pokaler til dem der havde klaret opgaverne bedst, ligesom der blev fortalt mange MC-anekdoter. Den flotteste og ældste mc. blev ligeledes præmieret. Dagen forløb med kun få motorstop og ingen uheld på ruterne.